LIDT OM AVLSLINERNES RESULTATER I PERIODEN 2006-2011

Du kan læse om andre perioder ved at vælge dem i menuen

Greystoke er blevet voksen og viser flotte takter på dressurbanerne i USA i 2010.

I 2005 solgte vil hingsteføllet Greystoke (Rosentanz/Michelangelo) til Astrid Appels fra Eurodressage i Belgien.

Greystoke blev derefter i 2009 solgt til Fam. Fleming Kuhn i USA, og  dette efterår debuterede han i en ungheste klasse for 5 og 6 årige dressurheste ved et stort stævne i Devon USA.

Den første klasse vandt Greystoke redet af Martin Kuhn, og i en anden klasse samme weekend i efteråret 2010 blev ekvipagen placeret som nr. 3 med 75.40%.

Vi ønsker familien Fleming Kuhn tillykke, og glæder os til at se mere til Greystoke i fremtiden.

Du kan se Greystoke omtalt på Kate Fleming og Martin Kuhns hjemmeside

Et at de første afkom efter Gagarin: Skovlunds Gamin G har markeret sig blandt Danmarks dressurelite.

I Finalen af DRF´s dressurchampionat den 22 oktober 2010 placerede han sig som nr. 6 med 8.32 points efter at have vundet mellemrunden i 4-års championatet 2010.

Gamin G er avlet på stutteri Skovlund Horses, morfar er Sct. Cloud. Vi ønsker familien Jessen tillykke med det flotte resultat.
Skovlunds Gamin deltog i mellemrunden i 4-års dressurchampionatet i Billund og vandt klassen og mellemrunden på landsplan med sin rytter Pernille Jensen. De opnåede det flotte resultat 9.08 - og fik bl.a. dagens højeste travkarakter på hele 9.8.
Karaktererne var: Trav 9.8, Skridt 8.8. Galop 8.8, Ridelighed 9.0, Kapacitet 9.0

Vi synes at Pernille og Gamin G havde et virkelige flot ridt ved finalen til JBK Horseshow, og det var dejligt at mærke at også publikumsgjorde deres begejstring gældende.


Se Pernille og Gamins ridt i Billund ved Mellemrunden på YouTube ved at
klikke her. 

 

Ravennas hoppestamme (Fam. Dolenfürstin fra Ingo Pape i Tyskland), var igen 2010 flot placeret ved VM for unge dressurheste i  Verden.

Rebelle, som er kåret som Old. Verb. bedste hoppe i 2007, blev redet på smukkeste vis af Maria Andersen i 6-års klassen, hvilket i finalen blev honoreret med en meget fortjent 4 plads med 8.42 p. Tillykke til opdrætter og ejer: Stutteri Blue Hors og Maria med den smukke fremstilling, som burde have givet en medaljeplacering. Rebelle er en vidunderlig moderne og elegant hoppe med både smidige og spænstige gangarter. I skapelonen minder hun en del om vores unghoppe La Raffinella ud af samme stamme. La Raffinella er Ravennas sidste afkom på Casa Bagge, og vi var derfor ekstra spændte på hendes fremstilling 2011.

 

Igen i 2010 vil Ghanas stamme være smukt repræsenteret på Dansk Varmblods eliteskue med to dejlige føl, som begge er børnebørn af vores avlshoppe Ginger. Vi ønsker tillykke med placeringerne til Linda Falensten Viby Sjl. med hingsteføllet Fredensdals Fountain (Fürstenball/Stedinger/Michelangelo), der blev reservefløjføl blandt dressurhingsteføllene i region 2 og udtaget til både Eliteskue og eliteauktion.

Også et stort tillykke til Jens Kronborg, Vilhelmsborg med hoppeføllet Gucci (De Noir/Abanos/Michelangelo), der ligeledes blev reservefløj blandt dressurhoppeføllene i region 5. Gucci blev også udtaget til Eliteskuet og eliteauktionen, men hun blev dog senere trukket fra auktionen, fordi ejerne har valgt at beholde dette dejlige hoppeføl.

Den svensk kårede hingst Santana 1111 f. 2001, som er halvbror til vores gamle avlshoppe Ravenna havde igen næsen fremme i Verden i forbindelse med afviklingen af VM for unge dressurheste i august 2009.

Denne gang blev det til en 1. plads for Santana og Minna Telde  i anden afdeling af kvalifikvationen til den præstigefulde Nürnberger Burgpokal med 70,1 procent. Klassen rides på Sct. Georg niveau af heste mellem 7 og 9 år.

 

I marts 2009 blev Rosalina sendt til Tyskland  i Sandra Frielings uddannelsesstald for at blive forberedt til ZSP (Zucht stutenprüfung) i Hannoveraner-forbundet og registrering som avlshoppe.

(Se video)

I Juni aflagde hun en rigtig fin SLP (Rideprøve) med 7.33 for rideligehd og dressuregenskaber, og et par dage derefter blev hun optaget i hannoveranerforbundets Hovedstambog for avlshopper. Rosalina fik megen ros af dommerne for sine rene og taktfaste bevægelser og sit samarbejdsvillige temperament.

I august 2009 blev hun solgt til Kaja Olsen fra Hof i Norge, som hendes kommende dressurhest. Tillykke Kaja og held og lykke!

  

I starten af 2009 blev GAGARIN, søn af vores  EBRDH GINGER solgt til Lene og Thomas Lindegård i Lønholt efter afviklingen af stutteri York.

Efter materialprøven var Gagarin skadet i længere tid, men takket være en lang og målrettet genoptræningsface under Jacob Jessens kyndige vejledning er Gagarin kommet sig fuldstændigt. 

 I dag nyder Lene Lindegård hans arbejdsglæde og videreudvikler hans dressurtallent og  dejlige gangarter. Vi glæder os til at se dem på konkurrencebanerne.


2008 Vores avlshoppe EBRDH Ginger indgår i sin mormors (Ghana) afkomssamling, der får tildelt guldmedalje og en utrolig flot afkomsbeskrivelse.

 

2007 SRDH Gazelle, ERDS Guineas datter efter Heraldik XX, blev tildelt opdrættermedalje i sølv på DV´s eliteskuet, efter at have aflagt en prøve med 9,5 i springning. Ejer: Louise Lunden. (Foto t.v.)

2007 SRDH Geisha efter EBRDH Ginger blev kvalificeret til DSA´s slutrunde for for 4 årige dressurheste. Her opnåede hun en 17. plads, selvom hun var noget besværet af sin voksende mave. Hun venter føl efter Zardin Firfod. Ejer: Stutteri Kronborg.

2007 RDH Geneve efter ERDS Guineas fik en bronzemedalje for sine præstationer som international S ** springhest, bl. a. som vinder af Munich Indoor 2001. (Foto t.h.) Ejer Pascale Pfeiffer, Landshut i Bayern, Tyskland.

2007 blev endnu et godt år for R-hestene ved WM i Verden, Tyskland.
Bugatti Hilltop (t.v.) - Ravennas helbror - placerede sig i kvalifikationsklassen til Nürnberger Burg Pokal, som blev vundet af en anden Bergamon-søn: Baroncelli.

2007 Santana (t.h.) - Ravennas halvbror e. Sandro Hit - vandt med sin rytter
inna telde suverænt det svenske dressurchampionat i Falstebo for 6-årige dressurheste og deltog i finalen ved WM i Verden for 6-årige dressurheste.

2006 Ravennas familie gør god figur ved WM for ungeheste i Verden.

Riverside t.v. efter Regazzoni og Ravennas mormor Desirée er kåret i Hann. og Old. og vinder af 70 dages materialprøven, her WM-finaledeltager i 6-års klassen.

Santana 1111 t.h. efter Sandro Hit og Ravennas mor Rafinesse blev kåret i Svensk Varmblod og vandt det svenske dressurchampionat og blev placeret som nr. 4 i WM for 5 årige dressurheste.

2006
Geisha efter BRDH Ginger og Abanos blev kåret i RDH, og efter at have bestået sin rideprøve med fine rideligheds- og gangartskarakterer, blev Geisha udtaget til DV´s eliteskuet. Her fik hun tildelt opdrættermedalje i sølv.

2006
EBRDH Ginger
blev optaget i elitestambogen.

2006:
Gagarin
blev fremstillet og kåret i Svensk Varmblod.
Efter at have bestået sin 70 dages prøve i afteråret 2005, som den bedste dansk avlede hingst, fik han tildelt Åge Ravns opdrætter pokal og opdrættermedalje i bronze ved DV´s hingstekåring i Herming.